Tag termostathovedet af den kolde radiator, og tryk på den lille metalstift, der sidder nedenunder. Fjedrer den ikke tilbage, har du sikkert fundet fejlen. Stifterne sætter sig fast, mens varmen har været slukket hele sommeren, og det er en af de mest almindelige grunde til, at en radiator ikke vil blive varm, når fyringssæsonen begynder.
Andre gange er det luft, tryk eller en dårlig fordeling af vandet. Nedenfor kan du se, hvad du selv kan prøve, og hvornår det er tid til at få en VVS'er ud.
Fem ting at prøve, før du skriver
- Skru termostaten helt op, og giv den en halv time.
- Tag hovedet af, og tryk på stiften. Den skal fjedre tilbage. Sidder den fast, så vip den forsigtigt frem og tilbage, til den går fri.
- Luk luften ud. Udluftningsskruen sidder øverst i den ene side. Hold en klud under, og åbn den med en radiatornøgle, til der kommer vand.
- Kig på manometeret, hvis anlægget har et. Trykket falder tit lidt efter en udluftning. Står der en anbefalet værdi på anlægget, kan du fylde op til den. Ellers må du skrive til os.
- Tæl de kolde radiatorer. Er det kun én, er ventilen den mest sandsynlige synder. Er det flere, og især dem længst fra unitten eller fyret, peger det mere mod pumpen eller indreguleringen.
Type 11, 22 eller 33
Mange af de radiatorer, der sidder i husene fra 60'erne og 70'erne, fx i Vonsild og Harte, virker fint endnu. Men ruster de, drypper de, eller er de for små til rummet, er der god grund til at skifte. Skal huset have varmepumpe, kan et par rum få brug for en større radiator, fordi vandet bliver mindre varmt.
Nye panelradiatorer findes i flere typer. Type 11 er én plade. Type 22 har to plader og to lag lameller, og type 33 har tre. Flere plader og lameller giver mere varme fra den samme plads på væggen.
Før der bliver bestilt en ny radiator, beregner VVS'eren, hvor meget varme rummet skal bruge. Så vidt det kan lade sig gøre, bliver det en model, hvor tilslutningerne passer til de rør, der sidder i forvejen. Rørene kan så blive, hvor de er.
Termostatventilen under hovedet
Termostatventilen lukker vand ind i radiatoren efter temperaturen i rummet. Med årene sætter gamle ventiler sig fast, eller de begynder at sive. Skal de skiftes alligevel, kan du få nogle med forindstilling. Så får hvert rum den mængde vand, det skal bruge, og ikke bare det, der tilfældigvis løber forbi.
Elektroniske termostathoveder kan styres med et ur eller en app og sænke varmen, mens I er ude af huset.
Hvilket hoved du end vælger, skal det kunne mærke luften i rummet. Et tykt gardin eller en sofa lige foran snyder det.
Varmt i det ene rum, koldt i det andet
Vand tager den letteste vej. Uden indregulering får radiatorerne tæt på unitten det meste, og dem i den anden ende af huset bliver kolde. På fjernvarme giver det også dårlig afkøling.
Ved en indregulering bliver det regnet ud, hvor meget vand hver radiator skal have. Ventilerne bliver indstillet efter det, og pumpen bliver justeret. Med fjernvarme hænger det hele tæt sammen med unitten.
Det, der bestemmer prisen
En ny radiator koster forskelligt efter størrelse og type. Det trækker også op, hvis rørene skal flyttes, eller anlægget skal tømmes. Skifter du flere på én gang, falder prisen tit pr. radiator. En indregulering bliver som regel prissat efter, hvor mange radiatorer huset har. Prisen står i tilbuddet fra VVS'eren og flytter sig ikke bagefter.
